Mine overvejelser inden
opholdet er:
At
få et større indblik i og forståelse for et andet lands kultur, traditioner,
normer, værdier og ikke mindst håndteringen af det pædagogiske i en anden
kultur, som er så vidt forskellige fra Danmark.
Samtidig ønsker jeg mig at få en fantastisk
oplevelse og opleve en helt anden verden end den jeg er vant til i trygge
Danmark. Jeg har også haft overvejelser om at 6 måneder er lang tid i en så
fremmed og anderledes kultur. Jeg håber at denne tur vil være med til at
udvikle mig som person og styrke mig generelt.
De største faglige
udfordringer tror jeg bliver:
At kunne
kommunikere med personalet og kollegaerne generelt, samt muligvis ikke at kunne
deltage på lige fod i diverse aktiviteter i hverdagen på grund af sprogbarriererne.
Samtidig tror jeg at det bliver en udfordring at skulle aflæse deres kropsprog
eftersom sproget umiddelbart er en stor udfordring. Jeg tror at det bliver en
udfordring at skulle acceptere den umiddelbare fremgangsmåde og arbejdsmetode
som kan være meget anderledes end den vi kender hjemmefra. Det er langt fra
sikkert at jeg vil være enig i de metoder som der bliver anvendt, og her vil
jeg helt sikkert blive udfordret både på det faglige men også personlige plan.
Den største personlige
udfordring tror jeg bliver:
at
vænne sig til en helt anderledes kultur, hverdag og hygiejne (fødevarer, m.m.)
end den jeg har her i Danmark. Det, at jeg ikke kender landet og deres kultur
særlig godt, ikke kender andre mennesker end mine medstuderende og ikke kan
tale deres sprog – vietnamesisk, tror jeg bliver en utrolig stor personlig
udfordring og til tider fyldt med frustrationer.
Min største bekymring er:
at
skulle være væk fra familie og venner og trygge rammer, som jeg har i Danmark.
Samtidig er jeg også bekymret for den anderledes madkultur, og jeg er bekymret
for at jeg ikke kan vende mig til den vietnamesiske madkultur.
Det jeg tænker det
betyder at være dansker i udlandet er:
En
meget stor omvæltning for mig. Jeg tror det betyder at turen er kommet til mig,
hvad angår at føle sig som en indvandrer i Danmark. Jeg regner ikke med at
hvide mennesker er særlig udbredt i Vietnam, og derfor tror jeg ofte at der vil
blive kigget ekstra efter mig/os. Jeg tror endvidere at det vil betyde at jeg
ikke har samme tryghed i det vietnamesiske system, som hvis jeg var hjemme i
Danmark. Det betyder også at jeg kommer til at indordne mig under deres normer
og værdier.
Det, jeg kommer mest til
at savne bliver nok:
Familien,
vennerne, trygheden, fodbolden. Alle disse ting vægter jeg utrolig højt, og er
helt sikkert personer og værdier som jeg vil savne rigtig meget. Heldigvis skal
jeg bo sammen med 2 andre studerende som jeg kender godt fra Slagelse. Dette
håber jeg kan være med til at gøre savnet til min familie og venner nemmere.
Jeg kommer til at savne Danmark generelt, men især den danske humor og
selvironi som vi nyder meget af derhjemme. Jeg kommer helt sikkert også til den
danske mad, som jeg elsker meget højt, og efter 6 måneder glæder jeg mig nok
til at komme hjem og få noget traditionelt dansk mad, samt en god kebabpizza
fra Dilans Cantina J
Når jeg kommer hjem,
håber jeg at have styrket:
og
udviklet min personlighed, samt mine pædagogiske kompetencer. Jeg håber også at
jeg kommer styrket hjem og at de her 6 måneder kan være med til modne mig, og
at jeg derfor bedre vil være i stand til at kunne stå på ”egne ben” når jeg
engang kommer hjem til Danmark.
Beskriv dine foreløbige
mål med opholdet, såvel faglige som kulturelle og dine forventninger til at de
kan blive indfriet:
Mine læringsmål har jeg endnu ikke fået specificeret.
Jeg vil gerne inddrage mit linjefag i min praktik, og jeg forventer at dette
klart kan lade sig gøre. Jeg vil dog først finde ud af hvad præcist jeg vil
igangsætte i børnehaven, efter jeg er startet. Dette vil jeg sammen med de
andre studerende på institutionen hurtigst muligt finde ud af, og derefter vil
jeg bedre kunne specificere mine læringsmål. Samtidig tænker jeg på læringsmål
omkring kulturen og pædagogikken i Vietnam, men de vil blive beskrevet
yderligere efter min start.
Vi vil allerede ankomme til Hanoi den 15. Januar,
og derfor vil vi prøve at se så meget som muligt, også selvom det er kinesisk
nytår i den periode. Her vil jeg sammen med Lise og Rasmus prøve at se en masse
kulturelle ting, for at se så meget som muligt inden vi skal starte på den
travle hverdag i institutionen.