Kulturen i Hoa Thuy Tien

I Hoa Thuy Tien er der mulighed for alle at indskrive deres barn, uanset hvilket socialt lag man kommer fra. I Hoa Thuy Tien er der derfor børn fra alle klasser af samfundet. Størstedelen af både lærerinder og børn er tilknyttet religionen buddhisme. Dette ses f.eks. ved at der bliver arrangeret ture til Van Mieu templet som er det største buddistiske tempel i Hanoi. Det er her man kommer i starten af det nye Lunar Year, for at bede om et godt studieår med gode resultater.


Højtiderne i Vietnam, samt mærkedage og helligdage bliver alle fejret på hver sin måde i børnehaven. International kvindedag fejres den 8. Marts. Her får børnene undervisning omkring kvindedagen i ugen op til den 8. Marts. Den 8. Marts gives der gaver til alle kvinder i Vietnam. Det er meget kendetegende for de vietnamsiske helligdage at børnene i Hoa Thuy Tien får undervisning i ugen op til, så de på den måde bliver gjort opmærksom på disse højtider i Vietnam og hvad de har af betydning. Andre vietnamesiske helligdage der har stor betydning er følgende:
  • International kvindedag: 8. marts.
  • Frihedsdag: 30. april og 1. maj. Det var den dato, hvor amerikanerne forlod landet og krigen ophørte, og byerne Saigon og Hanoi blev forenet.
  • Graduerer fra Børnehaven: Sidst i maj. Denne dag er dagen hvor de ældste børn har eksamen og graduerer fra børnehaven, og skal videre i skole.
  • Børnenes dag: 1. juni.
  • Efterårsfestival: Midt i august. Denne festival fejres udelukkende i Asien.
  • Nyt Skoleår skydes i gang: 1. september
  • Uafhængighedsdag: 2. september. Det var den dato, hvor den franske besættelse ophørte og franskmændene forlod Saigon (Ho Chi Minh City).
  • Vietnamesisk kvindedag: 20. oktober.
  • Lærernes dag: 20. november. Her giver forældre gaver til lærerne, for at vise, at deres arbejde værdsættes.

Udover disse højtider bliver børnene også gjort opmærksom på vestlige højtider som f.eks. Jul, Valentines Day, Halloween mm. Dette er med til at gøre børnene opmærksomme på den vestlige kultur og dette har stor interesse i Hoa Thuy Tien. Specielt disse højtider kan danske studerende være meget behjælpelige i undervisningen og i planlægningen af aktiviteter med børnene.